Betingelser for Hestetransport 

Læs venligst hele siden, så du har styr på både pris og betingelser.

Vi tilbyder transport af din hest året rundt og døgnet rundt. Vi kører i en stor sikker trailer med sidelæsning og hvor hestene vender bagud, Det giver god komfort for hesten under transporten.

Vi ønsker seriøse kunder, med heste der er rimeligt håndteret. Vi kører kun lejlighedstransport (flere heste til forskellige destinationer), såfremt kunden er enig i, at det er en god ide. Vi kører bestilte transporter og akutkørsler.

Der er sat 15 minutter af til læsning i den pris, du har fået tilbudt transporten til. 

Du skal sørge for at dit hestepas er tilgængeligt, der hvor vi henter hesten, det skal chaufføren medbringe under kørslen

Pris (pris pr. 1-8 2024)

Hestetransport koster kr. 650,- inkl. moms i timen for de kørte kilometer, fra bilen kører hjemmefra, til den er hjemme igen. I tidsrummet fra kl. 18.00til kl.06.00 er prisen for akutkørsel kr. 750,- pr. time. Skal transporten med bro eller færge betales omkostninger som tillæg til transportprisen.

Vi kører fast om onsdagen til/fra Jylland og kan vi fylde bilen i begge retninger kan vi køre til konkurrencedygtige priser (lejlighedstransport). Vil du derimod køre ugens andre dage kører vi turene som soloture.

Akutkørsel

Vi har samarbejde med lokale dyrlæger, der kan henvise dig til os, hvis du har brug for akutkørsel af din hest til dyrehospital. Vi står op, hvis du har brug for os om natten. Bemærk at der her er et tillæg på 100 kr. pr. time, så prisen er 750 kr. pr. time. Ring 40410226 eller 23203881.

Utrænede heste og føl

Vi vil gerne informeres forud, hvis din hest ikke tidligere har kørt eller hvis der er tale om føl eller unge heste, der ikke tidligere har kørt. Hvis din hest ikke er mulig at læsse, skal du stadig betale for vores tur til dig og hjem igen. Hvis dyret er uhåndteret, vil vi nok henvise dig til en lukket bokstransport. Det kan vi først tilbyde fra januar 2025.

Bedøvede dyr eller syge dyr

Vi kører kun med syge dyr eller bedøvede dyr, når der er en dyrlæge indover, der anbefaler, at dyret transporteres.

Betingelser, ansvar og lovgivning

Transporten er på dit ansvar, men traileren er kaskoforsikret, og selvrisikoen er kun 500 kr., hvis din hest skader vores bil under transporten. Det er ikke økonomisk muligt at forsikre en levende hest ombord på vores bil, derfor anbefaler vi, at du har en livs- samt ansvarsforsikring på din hest. 

Selvrisiko og eget ansvar. Skulle der ske noget med din hest undervejs, eller skulle vores materiel lide skade, er det nemlig din egen forsikring der skal betale for hestens egne skader. Og vores kaskoforsikring, der skal betale for bilens skader, og her hæfter du for selvrisikoen på max. 3800,- kr. 

Læsning, transport og aflæsning foregår for ejers egen risiko, da det desværre ikke er muligt at tegne en forsikring, som dækker i tilfælde af at hesten/kæledyret skulle pådrage sig selv en skade, eller afgå ved døden, mens den er i vores varetægt. Derfor skal du vide, at vi fraskriver os ansvaret for dit dyr, hvis du ønsker at vi skal være behjælpelig med at læsse.

Vi har beregnet læsning af hesten til at vare max. 15 minutter. Har du brug for mere tid, så er det på timepris. Kan hesten slet ikke læsses, så skal du betale for transporten beregnet i tid fra vi kører hjemmefra og til vi er retur uden din hest + den tid vi har brugt på at prøve at læsse. Heste der er bedøvede tages kun med, såfremt der er dyrlæge med ind over bedøvelsen.  

Vi beregner transporten ud fra Google Maps anslåede køretid, som vi ganger med 1.25, da vi max må/kan/vil køre 80 km/t af hensyn til hesten. Kørsel starter fra vores afgangssted (typisk Kvægholm 16 4281 Gørlev) til læssested, videre til aflæsningssted og retur hjem igen til Kvægholm. Dertil lægger vi bro/færge pris. Såfremt transporten andrager mere end 4.5 timer skal der tillægges 45 minutter pausetid til den samlede transporttid. Du betaler ikke for pausen, selvom chaufføren spiser frokost med din hest og tilbyder den vand og foder :)

Ventetid ved eks. hestetandlæge eller dyrlæge takseres til halv pris.

Ekstra mand til hjælp til håndtering koster kr. 100,- pr. time, hvis han skal med på hele turen og kr. 300,- i timen, hvis han skal køre separat til læssested og hjem.

Afbestilling:

Transporten kan afbestilles indtil 48 timer før planlagt afgang uden omkostning for dig. Afmelder du senest 24 timer før får du kun en regning på 50% af den beregnede transportpris. Senere end 24 timer før betaler du transportens fulde pris. Kan hesten ikke læsses takseres det som afbud i sidste øjeblik.

Du får hvad du betaler for. Vi har alle godkendelser og lovgivning på plads. 

For vores skyld, for din skyld og for din hests skyld.